STABLE, PUTTE OG SNURRE

Stableklodser, puttekasser og snurretoppe

I denne kategori finder du legetøj som puttekasser, stablelegetøj og snurretoppe. Alt sammen legetøj der stimulerer barnets udvikling inden for motorik, hukommelse og rumforståelse. Stablelegetøj er noget af det første, som barnet kan begynde at udføre, og senere kommer puttekassen. Hos LykkeLeg har vi udvalgt nogle af de lækreste og sjoveste versioner af puttekasserne og stablelegetøjet. Vi kan godt lide, når legetøjet har en dobbeltfunktion, for så forlænger man legetøjets brugstid, og samtidig kan legetøjet indgå i flere forskellige lege. Når en puttekasse både er en puttekasse, men også en kage eller et legesæt som fx Noahs Ark, så handler ikke kun om at finde de rigtige huller til figurerne, men barnet kan også bruge legetøjet i en almindelig rolleleg.


Puttekasser

En puttekasse er en form for kasse, der kan have alverdens udformninger, som har en række huller med forskellige former. Til puttekassen medfølger der klodser, som passer ned i puttekassens huller. Udfordringen er så, at barnet skal finde de rette klodser at komme ned i hullerne. I denne øvelse træner barnet sin motorik, sin genkendelsesevne og rumforståelse. I starten vil barnet have glæde af kassen med en voksens hjælp, for et barn kan sagtens begynde at komme klodserne i hullerne, før det selv kan gennemskue, hvilke klodser der hører til hvilke huller i puttekassen. Når barnet har fået hjælp nogle gange, vil det begynde at huske, hvor klodserne hører til. Det lidt ældre barn vil selv kunne regne ud, hvor klodserne hører hjemme – blot ved at kigge på klodserne og hullerne. Hos LykkeLeg finder du puttekasser som har flere funktioner. De kan altså både bruges som almindelige puttebokse, men også som et legesæt. Fx kan du finde en putteboks, som også er en kage, eller en putteboks, som også er et Noahs Ark legesæt. Dobbeltfunktionen gør legetøjet endnu mere brugbart og forlænger den tid, hvor legetøjet er interessant for barnet.

Stablelegetøj

Stablekasserne er en udfordring for barnet, fordi det skal regne ud, hvor store klodserne er i forhold til hinanden. Det er både en udfordring for den logiske sans og for motorikken at lege med stablekasser. Både når der skal stables et tårn, men også når stablekasserne skal pakkes sammen og puttes ind i hinanden. Der findes også stablelegetøj med magneter. På den måde hænger klodserne lidt nemmere sammen. Noget stablelegetøj har en pind i midten, og øvelsen er både at finde den rigtige klods til pinden, men også at få den sat på pinden. De helt små børn vil først have udfordringen at få klodserne stablet på pinden, og senere vil de kunne regne ud, hvilken klods der skal på først. Hos LykkeLeg har også stablelegetøjet ofte en dobbeltfunktion. Måske skal du stable en is? Og denne is kan senere indgå i en rolleleg, som en helt almindelig is. Vi kan så godt lide, når legetøjet har flere funktioner.

 

Bliv opdateret med de nyeste varer og de bedste tilbud